Norges datatilsyn har 15/9-11 udgivet en rapport Hva vet appen om deg?, som i Berlingske er blevet til artiklen Datatilsyn: Apps misbruger din tillid. Rapporten indeholder dog ingen faktiske eksempler på tillidsbrud, men blot en beskrivelse af den hypotetiske mulighed.
Har disse rapporter den ønskede effekt, når formidlingen af dem er så fordrejet som i mediernes ulven kommer-artikler? Vi læsere og brugere kan hurtigt afkode at den nævnte Flashlight-app sandsynligvis ikke “misbruger din tillid” og “undersøger hvad dit telefonnummer er, om du taler i telefon og med hvem - og hvad kameraet kan se i dette øjeblik, samt et par andre ting.”
Det første vi ser i Android Market er at appen er downloadet af millionvis brugere og har en gennemsnitlig brugerrating på 4,6. Hvis vi går videre til Flashlight-appens markeds-side, kan vi læse i beskrivelses-teksten, hvorfor udvikleren har brug for de tilladelser som appen beder om ved installationen. Vi kan også se at de seneste kommentarer alle er positive.
Vi må altså konstatere, at ulven heller ikke kom denne gang. Derpå kunne man fundere over, hvem det egentlig var, der misbrugte vores tillid...
Som udvikler vil man naturligvis forsøge at holde tilladelses-listen så kort som muligt, da en lang liste kan intimidere brugere og gør de ovennævnte tillids-faktorer endnu vigtigere. Jeg er selv med til at lave en app, hvor vi faktisk udelader en nyttig funktion (send artikel til Kindle for Android-appen), fordi den ville kræve at vi skulle bede om Hukommelses-tilladelsen "rediger/slet usb-indholdet, rediger/slet sd-kortindhold". Vores vurdering er, at spørgsmålet om tilladelsen ville irritere flere brugere end funktionen ville gavne.
Google kunne lave et mere fintmasket tilladelses-sæt, men så ville man ofre overskueligheden til fordel for præcisionen. Dog ville det være interessant med en mulighed for at klikke på et lille plus ved den overordnede tilladelse og se hvad den egentlig bruges til i appen. Det burde være teknisk muligt.
Alternativet til Googles wizdom of the crowd-tilgang er selvfølgelig en Appstore, hvor Google skal indholds-godkende alle apps og updates med tilladelses-ændringer, før de kan frigives til den intetanende bruger, og hvor udviklerne ikke har så rige API-muligheder, hvilket kunne indkapsle den ustyrlige innovation.
En tredje vej er dog, at Google bygger en robot som finder ondsindede apps og markerer truslen på appens markeds-side og eventuelt adviserer udvikleren og Google om at appen bør fjernes, hvis det og det ikke ændres. Noget lignende (og langt mere intelligent) er de sikkert i gang med.
Wikipedia kunne også være mindre fejlbehæftet, hvis ikke alle havde adgang til at redigere, eller hvis ens ændringer først skulle tjekkes af højkomitéen, men det ville også være et mindre sandt, levende og anvendeligt Wikipedia. Kontrollen foregår efter udgivelsen, og den udnytter sværmens hurtighed og intelligens.
Note 1: Androidbruger ved ikke om den der Flashlight-app faktisk misbruger de over 10 millioner brugeres tillid.
Note 2: Den norske rapport indeholder nogle udmærkede anbefalinger til app-udviklere om bl.a. behandlingen af brugerdata.
 |
| Sætter disse ulven kommer-artikler fokus på en sund skepsis eller på en out-of-touch afsender? |
Det første vi ser i Android Market er at appen er downloadet af millionvis brugere og har en gennemsnitlig brugerrating på 4,6. Hvis vi går videre til Flashlight-appens markeds-side, kan vi læse i beskrivelses-teksten, hvorfor udvikleren har brug for de tilladelser som appen beder om ved installationen. Vi kan også se at de seneste kommentarer alle er positive.
Vi må altså konstatere, at ulven heller ikke kom denne gang. Derpå kunne man fundere over, hvem det egentlig var, der misbrugte vores tillid...
Som udvikler vil man naturligvis forsøge at holde tilladelses-listen så kort som muligt, da en lang liste kan intimidere brugere og gør de ovennævnte tillids-faktorer endnu vigtigere. Jeg er selv med til at lave en app, hvor vi faktisk udelader en nyttig funktion (send artikel til Kindle for Android-appen), fordi den ville kræve at vi skulle bede om Hukommelses-tilladelsen "rediger/slet usb-indholdet, rediger/slet sd-kortindhold". Vores vurdering er, at spørgsmålet om tilladelsen ville irritere flere brugere end funktionen ville gavne.
Google kunne lave et mere fintmasket tilladelses-sæt, men så ville man ofre overskueligheden til fordel for præcisionen. Dog ville det være interessant med en mulighed for at klikke på et lille plus ved den overordnede tilladelse og se hvad den egentlig bruges til i appen. Det burde være teknisk muligt.
Alternativet til Googles wizdom of the crowd-tilgang er selvfølgelig en Appstore, hvor Google skal indholds-godkende alle apps og updates med tilladelses-ændringer, før de kan frigives til den intetanende bruger, og hvor udviklerne ikke har så rige API-muligheder, hvilket kunne indkapsle den ustyrlige innovation.
En tredje vej er dog, at Google bygger en robot som finder ondsindede apps og markerer truslen på appens markeds-side og eventuelt adviserer udvikleren og Google om at appen bør fjernes, hvis det og det ikke ændres. Noget lignende (og langt mere intelligent) er de sikkert i gang med.
Wikipedia kunne også være mindre fejlbehæftet, hvis ikke alle havde adgang til at redigere, eller hvis ens ændringer først skulle tjekkes af højkomitéen, men det ville også være et mindre sandt, levende og anvendeligt Wikipedia. Kontrollen foregår efter udgivelsen, og den udnytter sværmens hurtighed og intelligens.
Note 1: Androidbruger ved ikke om den der Flashlight-app faktisk misbruger de over 10 millioner brugeres tillid.
Note 2: Den norske rapport indeholder nogle udmærkede anbefalinger til app-udviklere om bl.a. behandlingen af brugerdata.
